Velkommen til Forlaget Elephant

Forlaget Elephant

Velkommen til Forlaget Elephant, På dette site kan du læse om og bestille udgivelser fra Forlaget Elephant.

NYHED! Dinosaurernes univers Dinosaurernes univers er et nyt undervisningsmateriale med mange aktiviteter til arbejdet med dinosaurer i klassen til et tematisk forløb eller et tværgående emne. Materialet indeholder alsidige opgaver og et forslag til et forløb om fortidsdyr. Henvender sig primært til mellemtrinnet.

Dinosaurernes univers

Idé og aktivitetsmappe om dinosaurer

Dinosauerne er et udfordrende og fascinerende emne at arbejde med.
Mange børn er meget nysgerrige og har en stor forforståelse om dette emne, der bygger på faktaviden godt blandet med fiktionen fra underholdningsbranchen.

Dinosaurernes univers er et undervisningsmateriale med mange aktiviteter til arbejdet med dinosaurer i klassen, til et tematisk forløb eller et tværgående emne.

Materialet indeholder alsidige opgaver og et forslag til et forløb om fortidsdyr.

Fisk

Idé- og aktivitetsmappe om fisk

Danmark er omgivet af havvand. Vi har fjorde, søer og åer og derfor alle muligheder for at opleve dyrelivet ved og i vandet.

En spændende del af dyrelivet er fiskene, som dette materiale omhandler.

De fleste børn har et vist kendskab til fisk, som vil være et godt udgangspunkt til nye spørgsmål, som de kan forundres over og fordybe sig i.

Fisk er et undervisningsmateriale med et bredt udvalg af ideer og aktiviteter til et forløb om fisk i den enkelte klasse, til et tværgående emne eller en temauge.

Mappen indeholder et konkret undervisnngsforløb med tilhørende basisbog til kopiering.

Desuden er der mange forskellige opgaver og aktiviteter, samt spil på flere niveauer.

Materialet henvender sig primært til indskolingen.

Vores Kæledyr

Idé- og aktivitetsmappe om kæledyr.

Kæledyr vil altid være nærværende og spændende at arbejde med. Mange børn omgås dagligt ét eller flere kæledyr, og det vil være naturligt at udforske og fordybe sig i disse dyr og deres forunderlige verden.

Vores kæledyr er et undervisningsmateriale med et bredt udvalg af ideer og aktiviteter til et forløb om kæledyr i den enkelte klasse, til et tværgående emne eller en temauge.

Mappen indeholder opgaver og aktiviteter både til udvalgte kæledyr og kæledyr generelt. Desuden er der spil på forskellige niveauer og et konkret forslag til et kæledyrsemne til mellemtrinnet.

Materialet henvender sig primært til 1.-3. klasse.

Kalaallit Nunaat

Idé- og aktivitetsmappe om Grønland.

Verdens største ø – Grønland med sit kolde klima, sin barske natur og sit fascinerende dyreliv, danner rammen om en spændende kultur, som går tusinde af år tilbage

Kalaallit Nunaat er et undervisningsmateriale med ideer og aktiviteter til et forløb om Grønland i den enkelte klasse, til et tværgående emne eller en temauge.

Mappen indeholder bl.a. et kort historisk rids, grønlandske fortællinger og mange alsidige opgaver om den grønlandske kultur før og nu, om naturen og dyrene.

Materialet henvender sig primært til mellemtrinnet.

Indianerstammer i Nordamerika

Idé og aktivitetsmappe.

De nordamerianske indianere er til stadighed et spændende og fascinerende emne at arbejde med i skolen.

Indianerstammer i Nordamerika er et undervisningsmateriale med et bredt udvalg af ideer til et klassearbejde omkring indianere, som grundlag for et tværgående emne eller en emneuge.

Mappen indeholder bl.a. baggrundsstof og beskrivelser af de indianske kulturområder, myter og fortællinger og mange alsidige opgaver. Desuden beskrives et konkret undervisningsforløb om prærieindianerne.

Materialet henvender sig primært til mellemtrinnet – bør være til rådighed på ethvert skolebibliotek!

En elefant – to elefanter

Snabelserien: NAVNEORD
Kursus i navneord 3.-4. klasse

En elefant – to elefanter er et engangshæfte om navneord på 32 s.
Materialet er tænkt som klassens udgangspunkt, når der arbejdes med navneord – fællesnavne og egennavne. Gennem alsidige aktiviteter bliver elerne fortrolige med denne ordklasse.

Sådan bestiller du

For at tilføje varer til din bestilling skal du under “Udgivelser” angive det antal eksemplarer, du ønsker af en vare, og herefter klikke “Bestil”. Varen vil blive tilføjet til din bestilling.

Ønsker du at bestille flere varer, gå tilbage til “Udgivelser” og gentag ovenstående.

Du kan til enhver tid ændre hvilket antal, du ønsker af en vare. Klik på “Bestilling” og indtast det ønskede antal eksemplarer ud for varen. Klik herefter “Opdatér bestilling”, hvorefter antallet af varer vil blive ændret.

Ønsker du at fjerne en vare fra din bestilling, markér checkboxen “Slet” ud for varen og klik herefter “Opdatér bestilling”. Den markerede vare er nu fjernet fra din bestilling.

Når din bestilling indeholder de ønskede varer, indtast navn, adresse etc. under “Kunde information”. Markér at du accepterer vores bestillings- og leveringsvilkår og klik “Send bestilling”. Din bestilling vil blive behandlet hurtigst muligt.

Ønsker du helt at slette din bestilling, klik “Ryd bestilling”. Dette vil fjerne alle varer fra din bestilling.

Bestillings- og leveringsvilkår

Priser
Alle priser er excl. moms og leveringsomkostninger, med mindre andet er angivet.

Betaling
Alle bestillinger fra Forlaget Elephant vedlægges girokort til indbetaling.

Levering
Alle bestillinger fra Forlaget Elephant bliver leveret via Post Danmark.